Home » Om projektet

Om projektet

Styregruppe
Seniorforsker Tyge Krogh, Rigsarkivet (ansøger og bevillingsansvarlig)
Seniorforsker Karl Peder Pedersen, Rigsarkivet
Seniorforsker Peter Fransen, Rigsarkivet
Professor Ulrik Langen, KU
Professor Henrik Stevnsborg, KU
Lektor Nina Javette Kofoed, AU
Lektor Louise Nyholm Kallestrup, Syddansk Universitet
Lektor Claus Bundgaard Christensen, RUC
Overinspektør Peter Henningsen, Nationalmuseet
Ekstern lektor Peter Edelberg, KU

 

Beskrivelse

Kriminalitetens kulturhistorie

Et forskernetværk under FKK

Den spredte danske historieforskning med udgangspunkt i kriminalitet vil have betydelig nytte af en diskussionsmæssig samling under perspektivet: kriminalitet som kultur. Med perioden 1500-2000 som ramme vil vi sætte fokus på kriminaliteten og kriminalitetsbekæmpelsens historiske foranderlighed og uforanderlighed på tværs af de traditionelle periodegrænser. Vi vil se på kriminalitetens evne til at skabe miljøer og identiteter og dens tætte samspil med de institutioner, som definerer og bekæmper den. Det vil yderligere være et formål med netværket at samle resultaterne i en engelsksproget antologi, som kan præsentere den danske forskning internationalt.

De sager og protokoller i arkiverne, som kriminalitetsbekæmpelsen har skabt, er historikernes mikroskop, som tillader os at komme helt tæt på forestillinger og tankeverden hos almindelige mennesker i de historiske sam­fund. Derfor har en stor del af den kulturhistoriske forskning haft deres empiriske ud­gangspunkt i politiarkiver, retsarkiver og fængselsarkiver. Forskningen er mangeartet, den udnytter kriminelle fænomener som empirisk indfaldsvinkel til at spejle det sociale liv, forestillinger og tankegange samt hvad man kan kalde historisk psykologi, hvor fokus er på drifternes fremtræden under forskellige historiske. Forskningen relaterer sig til mange forskningstemaer, som socialhistorie, kønshistorie, følelseshistorie m.fl. med etablerede diskussionssammenhænge. Men betragtet ud fra den kriminalitet, forskningen beskriver, er den meget spredt. Der savnes en mere samlet forståelse af kriminalitetens historiske udvikling og udviklingen i kriminalitetsbekæmpelsen. De enkelte forskningsbidrag er typisk også periodemæssigt begrænsede, således at der næsten er vandtætte skodder mellem forskningen i 1500-1600-tallene, 1700-tallet, 1800-tallet og 1900-tallet. Hertil er forskerne spredte på universiteternes historiske, etnologiske m.fl. institutter såvel som i Kulturministeriets forskningsinstitutioner.

Dansk kriminalitetshistorie er kun i begrænset omfang formidlet internationalt. Det er således symptomatisk, at den skandinaviske udvikling i de internationale kriminalitetshistoriske fremstillinger næsten udelukkende er repræsenteret med det svenske eksempel. De kriminalitetshistoriske diskussioner er længere fremme internationalt. Her ses i de senere år både dybtgående metodiske og teoretiske debatter og betydelige komparative forsøg. Den danske forskning vil have stor gavn af en dialog med den internationale forskning, hvor der også kan sættes fokus på den danske kriminalitetshistoriske udviklings placering i en bredere europæisk sammenhæng.

 

Netværket ønsker at fokusere på tre temaer, hvor kriminalitetens rolle som katalysator for samfundsudviklinger og dens kulturelle produktivitet belyses.

Kriminalitet som konstruktion

Kriminalitet defineres af fællesskabets, samfundets, fordømmelse og afstraffelse af handlingerne. Der er historisk set store forandringer i, hvad samfundene definerer som kriminelle handlinger. Kriminaliseringen af drab og vold er udviklet over flere hundrede år, og værnet om religion og sædelighed er rig på såvel kriminaliseringsprocesser som afkriminaliseringsprocesser. Også definitionen af tyveri og bedrageri har gennemgået utallige præciseringer. Kriminaliseringerne udtrykker forandringer i samfundenes opbygning og normer, og de afspejler også et samspil med de praksisser, som kriminaliseres, hvor magthaverne tvinges til at formulere og præcisere normerne med nye love og med ny domspraksis. Herigennem giver kriminaliserings- og afkriminaliseringsprocesserne vigtig indsigt i de historiske samfunds værdisæt og især disse værdisæts ømme punkter hvor samfundets magthavere ofte tvinges til at handle ud fra og sætte ord på vær­dier, de ikke erkender åbent eller ikke har lyst til at tydeliggøre.

Kriminalitet som modkultur (som miljøskaber)

Kriminelle miljøer har mange former. Det kan være egentlige kriminelle bander og hælerorganisationer, men også bredere miljøer, som af omverdenen betragtes som kriminelle, og hvor særlige vilkår befordrer kriminalitet (samfund af omvandrende og af uærlige, lejesoldater, huse i udkanterne, kvarterer i storbyerne, indsatte i straffeanstalterne og tidligere straffede, seksuelle minoriteter, prostitutionsmiljøer m.fl.). Disse miljøer udvikles i en symbiose med samfundets normer og kriminalitetsbekæmpelsen. Miljøerne skaber særlige kulturer, som reflekterer samfundets udstødelse. De kan antage egoistiske og anarkistiske former, men kan også danne innovative subkulturer, som udfordrer samfundenes ideologier og selvforståelse.

Kriminalitet som samfundsproblem

Kriminalitetens bekæmpelse har fra den tidligste statsdannelse været en central statsopgave. Fra en indlejring i feudale herskabsrelationer har bekæmpelsen udviklet sig til særlige statsapparater – politi, domstole, straffeinstitutioner – med autoritet til at udøve tvang over borgerne. Disse statsapparater fastlægger i praksis den intrikate grænse mellem idealer om frihed, privatliv og retssikkerhed på den ene side og ro og orden samt forebyggelse, efterforskning og opklaring af kriminalitet på den anden. I straffene brydes religiøse krav, hævn, prævention, forbedring og genoprettelse som mål. Apparaternes virkemidler – overvågning, bevisførelse (tortur) og straffeformer udvikles og afvikles i dialog med samfundenes forestillinger og kropsopfattelser. Kriminalitetsbekæmpelsen har også en central placering i den offentlige debat, og offentlighedens moralske panikker må til stadighed medtænkes som drivkraft i konkrete bekæmpelsesinitiativer.

Metode

De senere års danske kriminalitetsstudier har generelt bekendt sig til den mikrohistoriske metode. Her er nærstudier af små samfund eller ekstraordinære sager udnyttet til at komme tættere på de handlende enkeltpersoners komplekse forestillinger og ­motiver og dermed undgå statistiske karikaturer af fortidens mennesker. Den mikrohistoriske metodes akilleshæl er imidlertid kontekstualiseringen af forskningsresultaterne. Internationalt er der interessante diskussioner af kvantitative metoder som grundlag for at trække lange linjer i kriminalitetshistorien og af komparativ kriminalitetshistorie. På det seneste er der udgivet flere synteseforsøg på tværs af de historiske perioder. Netværket vil gennemføre diskussioner af de metodiske problemer der ligger i springet fra det nære og individuelle til bredere synteser.